Når kroppen lukker ned efter langvarig stress 

Mange kvinder, jeg møder, siger ikke, at de er stressede.

De siger i stedet:

"Jeg kan ikke mærke mig selv længere."
"Jeg fungerer – men jeg er tom."
"Alt føles tungt."
"Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt mere."

De passer deres arbejde.
De tager ansvar.
De får hverdagen til at hænge sammen.

Men indeni er der sket noget.

Når forbindelsen til dig selv forsvinder

Det kan være svært at forklare.

Du er der.
Men ikke helt.

Ting, der før gav mening, føles flade.
Beslutninger, der før var naturlige, bliver tunge.
Du gør det rigtige – men uden fornemmelsen af hvorfor.

Det er ikke kaos.
Det er mere en stille frakobling.

"Jeg fungerer – men jeg er tom"

Mange kvinder kan fungere i lang tid, selv når noget indeni er slukket.

De:

• tager sig sammen

• gør det, der forventes

• holder sammen på det hele

Men kontakten til:

• glæde

• lyst

• indre retning

bliver gradvist svagere.

Tomheden er ikke ligegyldighed.
Den er et tegn på, at noget har været båret for længe.

Det handler ikke om vilje eller styrke

Når du ikke længere kan mærke dig selv, er det let at tro, at du har gjort noget forkert.

At du burde:

• tage dig mere sammen

• tænke klarere

• finde svaret mentalt

Men det, du oplever, er ikke et personligt svigt.

Det er kroppen, der har lukket lidt ned for at beskytte.