Hvad er stress – og hvorfor oplever så mange det i dag?

Stress er ikke en sygdom i sig selv.
Det er en biologisk reaktion i kroppen, der opstår når vi oplever belastning eller krav over længere tid.

Ifølge WHO er stress en naturlig respons, der hjælper kroppen med at reagere på udfordringer og pres.

Når belastningen bliver langvarig, kan kroppen dog have svært ved at vende tilbage til ro.

I Danmark er stress blevet et voksende problem.

Ifølge danske undersøgelser:

• 29 % af voksne danskere oplever et højt stressniveau

• omkring 430.000 danskere har alvorlige stresssymptomer hver dag

• kvinder rammes oftere end mænd

(Sundhedsstyrelsen)

Symptomer på stress – kend signalerne fra kroppen 

Ifølge forskning i stress og arbejdsmiljø kan symptomerne typisk udvikle sig gradvist i tre niveauer.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø samt forskning i stress og arbejdsrelateret belastning. 

Stress udvikler sig ofte gradvist.
Mange opdager først signalerne, når kroppen allerede har været under pres længe. 

Hvad sker der i kroppen under stress?

Når kroppen oplever pres, aktiveres det autonome nervesystem.

Kroppen frigiver stresshormoner som:

• kortisol

• adrenalin

Disse hormoner gør kroppen klar til at reagere på fare.

På kort sigt er denne respons hjælpsom.

Men hvis kroppen bliver i denne tilstand i længere tid, kan det påvirke både energi, søvn og koncentration.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan langvarig stress øge risikoen for blandt andet:

• hjertekarsygdom

• depression

• forhøjet blodtryk.

Hvorfor stress er blevet mere udbredt i det moderne samfund

Mange mennesker lever i dag med et konstant informations- og opmærksomhedspres.

Arbejde, krav, sociale forventninger og digitale medier betyder, at hjernen sjældent får pauser.

Samtidig lærer de fleste af os aldrig i skolen hvordan man regulerer sit nervesystem eller opbygger mental og fysisk robusthed.

Derfor kan belastninger over tid overstige kroppens ressourcer.

Forskning beskriver netop stress sådan:

Stress opstår når krav overstiger vores ressourcer over længere tid.

Når det sker, kan kroppen forblive i en tilstand af vedvarende alarmberedskab.

Når stress sætter sig i kroppen

Mange forsøger først at håndtere stress gennem forståelse og samtale.

Men når nervesystemet er fastlåst i alarmberedskab, ændrer indsigt alene ofte ikke hvordan kroppen faktisk har det.

Forskning viser, at langvarig stress påvirker nervesystemets regulering.

Når kroppen har været under pres i længere tid, kan den have svært ved selv at finde tilbage til ro.

Derfor oplever mange:

• konstant træthed

• spændinger i kroppen

• uro eller indre alarm

• søvnproblemer

• tankemylder.

Stress er derfor ikke kun noget man tænker.

Det er noget kroppen mærker.

Hvornår skal man reagere på stress?

Hvis symptomerne varer:

• mere end nogle uger

• påvirker søvn

• påvirker arbejde eller relationer

Så bør man søge hjælp.

Det vigtigste at forstå

Stress er ikke kun noget man tænker.

Det er en biologisk tilstand i kroppen.

Når kroppen har været i alarmberedskab længe, kan nervesystemet have svært ved selv at finde tilbage til ro.

Derfor oplever mange, at hvile eller samtale alene ikke ændrer hvordan kroppen faktisk har det.

Derfor arbejder jeg kropsorienteret

I mit arbejde med stress starter vi ikke kun med at forstå problemet.

Vi hjælper først kroppen med at falde ud af alarmberedskab.

Når nervesystemet begynder at regulere sig, sker der ofte noget vigtigt:

• kroppen slipper spænding
• energien begynder at vende tilbage
• klarhed og retning bliver lettere at mærke.